GIS til foreninger og kommuner

GIS til foreninger handler om at bruge kort og geodata til helt konkrete opgaver: at måle fællesarealer, planlægge en løberute, vise et projekt i en fondsansøgning eller holde styr på, hvor der er registreret sjældne arter. I behøver hverken dyre licenser eller en GIS-uddannelse. Med gratis online værktøjer og åbne danske data kan en frivillig lave et brugbart kort på en aften, og kommunerne har længe brugt de samme data til lokalplaner og borgerinddragelse.

Er GIS nyt for dig, så start med vores introduktion til hvad GIS er, og hvad det kan bruges til. Her går vi direkte til anvendelsen.

Hvorfor skal en forening bruge GIS?

De fleste foreninger har en geografi: et område, nogle arealer, en rute eller et projekt, der skal ligge et bestemt sted. Når den geografi står på et kort i stedet for i en mail eller på en håndtegning, sker der typisk tre ting:

• Beslutninger bliver lettere. Bestyrelsen kan se, hvad de taler om, og diskussionen om "det stykke ved vejen" bliver præcis.
• Tal bliver troværdige. Et areal målt på et kort er bedre grundlag for et tilbud på græsslåning end et skøn.
• Ansøgninger bliver stærkere. Fonde og kommuner skal forstå projektet hurtigt, og et tydeligt kort gør meget af arbejdet.

Konkrete eksempler på anvendelse af GIS

Grundejerforeninger: fællesarealer, veje og grønne områder

En grundejerforening skal ofte vide, hvor store fællesarealerne er. Det gælder græsplæner, der skal slås, private fællesveje, der skal vedligeholdes, og beplantning, der skal beskæres. Med arealberegneren tegner I omridset af et areal direkte på kortet og får størrelsen i kvadratmeter eller hektar. Tegn hver græsplæne for sig, læg tallene sammen, og I har et konkret grundlag at indhente tilbud på.

Det samme kort kan bruges til at vise, hvem der har ansvaret for hvilke områder, eller hvor der er planlagt ny belægning. Gem et skærmbillede i referatet, så nye bestyrelsesmedlemmer kan se, hvad der er aftalt.

Jagtforeninger og lodsejere

Jagtforeninger arbejder med mange lodsejere og mange matrikler. Et kort over jagtområdet med skel, skydestiger og tilladte skudretninger gør det lettere at koordinere og at orientere nye medlemmer. Arealberegneren er nyttig, når I skal opgøre, hvor mange hektar en jagtlejeaftale dækker. Koordinater til skydestiger og mødesteder kan I omregne med koordinatkonverteren, så de passer til både GPS og mobilapps.

Idrætsforeninger: baner og løberuter

Fodboldklubben kan vise banernes placering og størrelse, når der skal forhandles om nye baner med kommunen. Løbe- og orienteringsklubber kan planlægge ruter og markere drikkeposter. Skal I dokumentere, hvor meget plads et nyt anlæg kræver, så tegn det ind og mål arealet, før I sender forslaget videre.

Lokalråd og landsbyer: projektkort til fondsansøgninger

Et godt kort til fondsansøgningen er ofte det, der får en sagsbehandler til at forstå et projekt på få sekunder. Det gælder både ansøgninger til private fonde og til LAG-midler (Lokale Aktionsgrupper). Et projektkort bør vise:

• Hvor projektet ligger i forhold til byen eller landsbyen
• Projektområdets afgrænsning og areal
• Eksisterende stier, veje og faciliteter, som projektet hænger sammen med
• Eventuelle hensyn, fx fredninger eller beskyttet natur i nærheden

Lokalråd kan også bruge Plandata.dk til at se, hvilken lokalplan der gælder for området, før de går videre med en idé. Det sparer tid, hvis projektet viser sig at kræve en ny plan eller en dispensation.

Naturforeninger: registreringer og bufferzoner

Naturforeninger og lokale naturgrupper kan registrere fund af arter, invasive planter eller skader på natur med præcise koordinater. Det gør registreringerne brugbare for andre, fx kommunens naturmedarbejdere.

Med bufferzone-værktøjet kan I tegne en zone i en valgt afstand omkring et punkt, en linje eller et område, fx et vandløb, en sø eller en ynglelokalitet. Det giver et hurtigt overblik over, hvad der ligger tæt på. Husk, at en bufferzone på kortet er et visuelt hjælpemiddel og ikke en juridisk afgrænsning. Reglerne for beskyttelseslinjer og randzoner har mange undtagelser, så tjek altid med kommunen, og brug Danmarks Arealinformation til at se de officielle udpegninger.

Kommuner: lokalplaner, WebGIS og borgerinddragelse

I kommunerne er GIS en fast del af hverdagen. Lokalplaner og kommuneplaner registreres digitalt i Plandata.dk, og mange kommuner har et WebGIS, hvor borgere kan se planer, matrikler og forsyningsforhold. GIS bruges også til borgerinddragelse, hvor borgere markerer ønsker og problemer direkte på et kort i forbindelse med høringer.

For foreninger er det en fordel: Når I selv arbejder med kort, taler I samme sprog som forvaltningen. Et forslag med et præcist kort og et målt areal er lettere at behandle end en beskrivelse i tekst.

Gratis danske data, I kan bruge

Datakilde	Hvad finder I der?	Typisk brug
Dataforsyningen	Danske grundkort, luftfotos, matrikelkort og højdedata	Baggrundskort, skel og terræn
Danmarks Arealinformation (MiljøGIS)	Beskyttet natur, fredninger, Natura 2000 og beskyttelseslinjer	Naturprojekter og tjek af hensyn
Plandata.dk	Lokalplaner, kommuneplaner og zonestatus	Projekter, byggeri og ansøgninger

Data fra Dataforsyningen kræver en gratis brugerkonto. Skal I bruge dem i et rigtigt GIS-program, viser vores guide til at lave et kort i QGIS, hvordan I henter danske baggrundskort ind.

Sådan kommer I i gang

1. Formulér opgaven. Skal I måle et areal, vise et projekt eller dokumentere noget i terrænet? Én klar opgave er bedre end et stort kortprojekt.
2. Vælg værktøj. Til de fleste foreningsopgaver er et online værktøj nok. Se alle gratis GIS-værktøjer på giskort.dk.
3. Tegn og mål. Brug arealberegneren til arealer og bufferzone-værktøjet til afstande og zoner.
4. Tjek de officielle data. Slå området op i Plandata.dk og Danmarks Arealinformation, så I kender eventuelle planer og beskyttelser.
5. Gør kortet læsbart. Tilføj titel, målestok, nordpil og en kort forklaring, især hvis kortet skal bruges i en ansøgning.
6. Del og gem. Gem kortet sammen med dato og kilder, så det kan genbruges næste år.

Vokser behovet, kan det betale sig at se på et egentligt GIS-program. Vores oversigt over gratis GIS-programmer og værktøjer hjælper jer med at vælge.

Medlemmernes adresser og GDPR

Det kan være fristende at lægge medlemslisten ind på et kort. Adresser koblet til navne er personoplysninger, og foreningen skal derfor overholde databeskyttelsesreglerne. I praksis betyder det:

• Brug kun adresserne til det formål, medlemmerne har afgivet dem til.
• Offentliggør ikke kort med navne og adresser uden samtykke.
• Brug hellere samlede tal, fx antal medlemmer pr. område, end enkeltpunkter.
• Slet kortdata, når de ikke længere skal bruges.

Er I i tvivl, har Datatilsynet vejledninger målrettet foreninger.

Ofte stillede spørgsmål

Koster det noget at bruge GIS i en forening?

Nej, ikke nødvendigvis. Værktøjerne på giskort.dk er gratis, og de vigtigste danske geodata er åbne. Et program som QGIS er også gratis, hvis I får brug for mere.

Hvordan laver vi et kort til en fondsansøgning?

Tegn projektområdet, mål arealet, og vis det på et baggrundskort sammen med de vigtigste stier, veje og bygninger. Tilføj titel, målestok og kilde. Hold kortet enkelt, så det kan læses i en PDF.

Kan en bufferzone på kortet bruges som dokumentation over for myndighederne?

Den kan illustrere et forslag, men den erstatter ikke de officielle udpegninger. Tjek altid de gældende regler med kommunen og i Danmarks Arealinformation.

Hvor finder vi lokalplanen for vores område?

På Plandata.dk kan I søge på adresse og se gældende lokalplaner og kommuneplanrammer. Mange kommuner viser dem også i deres eget WebGIS.