Giskort.dk
Tilbage til værktøjer

Bufferzone: tegn en radius på kortet

Klik på kortet for at placere et punkt og se bufferzonen.

Indstillinger

Klik et sted på kortet for at placere et punkt og generere bufferzonen.

Sådan tegner du en bufferzone på kortet

  1. Skriv den ønskede radius i feltet Radius, og vælg meter (m) eller kilometer (km).
  2. Find stedet på kortet, og klik for at sætte et punkt. Bufferzonen tegnes som en blå cirkel rundt om punktet.
  3. I boksen Punkt kan du aflæse punktets bredde- og længdegrad samt bufferzonens areal.
  4. Vil du prøve en anden radius, retter du tallet og klikker på Opdater. Klikker du et nyt sted på kortet, flyttes punktet dertil.
  5. Skift til Satellit nederst til venstre for at se bygninger og terræn, og brug Ryd for at fjerne punktet igen.

Hvad bruges en bufferzone til?

En bufferzone er området inden for en bestemt afstand af et sted. I GIS er det en af de mest brugte analyser, fordi mange spørgsmål i praksis handler om afstand: Hvad ligger inden for 500 meter? Hvem bliver berørt? Med værktøjet her kan du tegne en radius på kortet uden at åbne et GIS-program. Nogle eksempler:

  • Byggeri og planlægning: få et første overblik over, om et projekt ligger tæt på fx skovbyggelinjen (300 m fra skove) eller søbeskyttelseslinjen (150 m fra søer og åer). De officielle linjer skal altid tjekkes hos kommunen eller på Danmarks Arealinformation.
  • Naboer og høringer: hvilke huse ligger inden for en given afstand af en ny vindmølle, et husdyrbrug eller en festivalplads?
  • Foreninger og lokalråd: vis hvor mange der bor i gåafstand af en ny legeplads eller et forsamlingshus, fx til en fondsansøgning. Se flere idéer i artiklen om GIS til foreninger og kommuner.
  • Hverdag og fritid: hvor langt er 5 km fra hjemmet, hvor stort er området rundt om en skole, eller hvor langt rækker en løbetur ud og hjem?

Hvordan beregnes bufferzonen?

Når du klikker, gemmes punktet som længde- og breddegrad i WGS84. Cirklen tegnes med 64 punkter, der hver ligger i den valgte afstand fra centrum, målt på en kugle med jordens middelradius. Afstanden mod øst og vest korrigeres for breddegraden, så cirklen bliver rund i virkeligheden, selvom den på kortet kan se en smule oval ud ved store radier. Arealet i infoboksen er beregnet som π × r², altså arealet af en perfekt cirkel.

Værktøjet laver én cirkulær buffer om ét punkt ad gangen. Skal du lave buffere om linjer og flader, eller om mange punkter på én gang, er et GIS-program som QGIS det rigtige valg. Se vores oversigt over gratis GIS-programmer. Vores guide viser, hvordan du laver et kort i QGIS, og artiklen Hvad er GIS? forklarer grundbegreberne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en bufferzone?

En bufferzone er det område, der ligger inden for en bestemt afstand af et punkt, en linje eller en flade. Rundt om et punkt er bufferzonen en cirkel med den valgte radius.

Hvordan tegner jeg en radius på kortet?

Angiv radius i meter eller kilometer i feltet til venstre, og klik på kortet, hvor centrum skal være. Ændrer du radius bagefter, skal du klikke på Opdater.

Hvor stor kan radius være?

Værktøjet er lavet til afstande fra få meter op til nogle hundrede kilometer. Cirklen tegnes med 64 punkter, så ved store radier er kanten en tilnærmelse og ikke en helt glat cirkel.

Kan jeg lave en bufferzone om flere punkter eller en linje?

Nej, værktøjet laver én cirkulær bufferzone om ét punkt ad gangen. Til buffere om linjer, flader eller mange punkter anbefaler vi et gratis GIS-program som QGIS.

Kan jeg bruge bufferzonen til at afgøre, om jeg må bygge?

Kun som et første overblik. Beskyttelseslinjer som skovbyggelinjen og søbeskyttelseslinjen er fastlagt præcist af myndighederne, så spørg altid kommunen, før du træffer beslutninger.

Andre værktøjer