Gratis GIS-programmer og værktøjer i 2026

Kort svar: For de fleste er QGIS det bedste gratis GIS-program. Det er open source, kører på Windows, macOS og Linux og kan det meste af det, man bruger ArcGIS til i hverdagen. Har du bare brug for at måle et areal, tegne en bufferzone eller omregne en koordinat, behøver du slet ikke installere noget. Så klarer et webværktøj opgaven på et par minutter.

Herunder gennemgår vi de gratis GIS-programmer og GIS-værktøjer, der er værd at kende i 2026: desktopprogrammer, kortværktøjer i browseren og de danske offentlige kortløsninger, som mange overser. Er du helt ny i emnet, kan du starte med vores introduktion til hvad GIS er, og hvad det bruges til.

Sådan vælger du det rigtige GIS-program

Start med tre spørgsmål, før du vælger program:

• Skal du analysere data eller bare se og tegne på et kort? Analyse af egne data kræver et desktopprogram. Visning og enkle tegninger kan klares i browseren.
• Hvilke data arbejder du med? Vektordata (punkter, linjer, flader) håndterer alle programmerne. Tunge rasteranalyser, som terræn- og hydrologiberegninger, er et felt for sig.
• Skal du samarbejde med andre? Hvis kunder eller kolleger sender dig ArcGIS-projekter, har det betydning for valget. Mere om det længere nede.

De bedste gratis GIS-programmer til computeren

QGIS: det oplagte førstevalg

QGIS er det mest udbredte gratis GIS-program og det mest oplagte gratis alternativ til ArcGIS. Det er open source og udvikles af et stort internationalt fællesskab under OSGeo-paraplyen. Du kan bruge det kommercielt uden licens og uden begrænsninger.

QGIS kan blandt andet:

• åbne næsten alle gængse formater, fx shapefiler, GeoPackage, GeoJSON, KML, CSV med koordinater, GeoTIFF og PostGIS-databaser
• hente danske baggrundskort, ortofotos og højdemodeller direkte fra Dataforsyningen som WMS- og WMTS-tjenester
• lave analyser som buffer, overlap, klip, sammenlægning og rumlige joins via værktøjskassen Processing
• lave printlayouts med signaturforklaring, målestok og nordpil og eksportere dem til PDF eller billede
• udvides med hundredvis af gratis plugins

Ulempen er en vis indlæringskurve. Første gang du åbner QGIS, kan mængden af menuer virke voldsom. Til gengæld er der masser af hjælp at finde, og det meste af det, du lærer, kan du også bruge i andre GIS-programmer. Vil du i gang med det samme, så følg vores guide: Sådan laver du dit første kort i QGIS, trin for trin. Den viser installation, danske baggrundskort, lag, symbolik og eksport.

Tip: Vælg LTR-udgaven (Long Term Release), hvis du vil have en stabil version, der ikke ændrer sig hver få måned. Den findes på qgis.org.

GRASS GIS: til tunge raster- og terrænanalyser

GRASS GIS er et af de ældste open source GIS-programmer og er stadig stærkt til rasteranalyse, hydrologi, terrænmodellering og behandling af satellitdata. Det har sin egen måde at organisere data på, som kræver tilvænning. Det gode er, at mange GRASS-værktøjer også kan køres direkte fra QGIS' Processing-værktøjskasse. Mange bruger derfor GRASS gennem QGIS uden nogensinde at åbne selve programmet.

SAGA GIS: stærk til terræn og geomorfologi

SAGA GIS kommer fra det tyske universitetsmiljø og er især kendt for sine terrænanalyser: hældning, eksposition, afstrømning, våde områder og lignende. Brugerfladen er mere nøgtern end QGIS', men værktøjerne er gode. Ligesom GRASS kan SAGA-værktøjer bruges fra QGIS, hvis det tilhørende plugin er installeret.

gvSIG: et alternativ med færre brugere

gvSIG er et spansk open source GIS-program, der blev udviklet med offentlig støtte i regionen Valencia. Det kan det grundlæggende, men har et langt mindre brugerfællesskab end QGIS, og der findes næsten intet dansk materiale om det. Til de fleste danske brugere er QGIS det bedre valg.

Gratis GIS-værktøjer i browseren

Ikke alle opgaver kræver et fuldt GIS-program. Til hurtige kort, tegninger og deling er disse webværktøjer ofte hurtigere:

• geojson.io: tegn punkter, linjer og polygoner på et kort og download dem som GeoJSON, KML eller shapefil. Godt til at lave en hurtig datafil, som du bagefter åbner i QGIS.
• uMap: open source kortværktøj bygget på OpenStreetMap. Du kan lave kort med flere lag, egne ikoner og popup-tekster og indlejre dem på en hjemmeside. Oplagt til foreninger og arrangementer.
• Google My Maps: kræver en Google-konto. Nemt at importere et regneark med adresser og dele kortet med andre. Til gengæld får du begrænsede analysemuligheder og er bundet til Googles platform.

giskort.dks egne værktøjer

Vi har bygget en række gratis GIS-værktøjer til de opgaver, der oftest dukker op i praksis. De kører direkte i browseren, uden login og uden installation:

• Arealberegner: tegn et område på kortet og få arealet i m² og hektar. Nyttigt til grunde, marker og projektområder.
• Bufferzone-værktøj: vis alle områder inden for fx 100 eller 500 meter fra et punkt, typisk ved afstandskrav og nabohøringer.
• Koordinatkonverter: omregn mellem WGS84 (GPS) og UTM32/ETRS89, som danske myndigheder bruger. Læs mere om forskellen i vores artikel om koordinatsystemer i Danmark.

Du finder dem alle på siden med gratis kortværktøjer.

Danske gratis GIS-løsninger fra det offentlige

Danmark har usædvanligt mange åbne geodata og gratis kortløsninger. Ofte kan du finde svaret uden at hente data ned overhovedet:

• Danmarks Arealinformation: Miljøportalens kort over beskyttet natur (§3), fredninger, jordforurening, drikkevandsinteresser, Natura 2000 og meget mere. Første sted at kigge, når du skal vurdere en grund eller et projektområde.
• MiljøGIS: Miljøstyrelsens kortløsninger til blandt andet vandområdeplaner og Natura 2000-planer.
• Plandata.dk: alle gældende lokalplaner, kommuneplanrammer og zonestatus samlet ét sted.
• Dataforsyningen: Klimadatastyrelsens (tidligere SDFI) portal med gratis kortdata som skærmkort, ortofotos, matrikelkort og Danmarks Højdemodel. Her finder du også en kortviser, og data kan hentes som filer eller tjenester, som QGIS kan læse direkte. Det kræver en gratis bruger.
• Kommunernes WebGIS: de fleste kommuner har et offentligt kort på deres hjemmeside med lokale lag som ledningsoplysninger, affaldsordninger, skoledistrikter og planforhold. Søg efter "kort" eller "WebGIS" på din kommunes hjemmeside.

Disse løsninger er gode til at se data, men sjældent til at lave dine egne analyser. Vil du fx kombinere §3-natur med din egen projektafgrænsning, er det mest effektivt at hente lagene ind i QGIS.

Sammenligning af gratis GIS-programmer

Program	Type	Platform	Bedst til
QGIS	Desktop, open source	Windows, macOS, Linux	Næsten alt: kort, analyse, layout, danske data
GRASS GIS	Desktop, open source	Windows, macOS, Linux	Raster, hydrologi, satellitdata
SAGA GIS	Desktop, open source	Primært Windows og Linux	Terrænanalyse
gvSIG	Desktop, open source	Windows, Linux	Grundlæggende GIS, spansksprogede miljøer
geojson.io	Webværktøj	Browser	Hurtigt at tegne og eksportere geodata
uMap	Webværktøj, open source	Browser	Delbare kort til hjemmesider og foreninger
Google My Maps	Webværktøj	Browser	Enkle kort ud fra adresselister
Danmarks Arealinformation	Offentlig kortviser	Browser	Natur- og miljøforhold i Danmark
giskort.dk	Webværktøjer	Browser	Areal, bufferzoner og koordinatomregning

Hvornår er ArcGIS eller MapInfo stadig pengene værd?

Gratis GIS-programmer er gode nok til langt de fleste opgaver, men betalte løsninger som ArcGIS Pro og MapInfo Pro har stadig deres berettigelse i nogle situationer:

• Organisationen kører allerede på Esri. Mange kommuner, forsyninger og rådgivere har data, arbejdsgange og webkort bygget op omkring ArcGIS Online eller ArcGIS Enterprise. Her er det sjældent en god idé at skifte for én medarbejders skyld.
• Du skal udveksle projekter med ArcGIS-brugere. Data kan sagtens flyttes mellem programmerne, men projektfiler, symbolik og layouts følger ikke med én til én.
• Du har brug for specialiserede udvidelser og support. Fx avanceret netværksanalyse, specialiserede branchemoduler eller en leverandør, der har ansvaret, når noget går galt.
• Jobmarkedet kræver det. Mange stillingsopslag nævner stadig ArcGIS. Kendskab til begge verdener er en fordel.

Står du med et valg for en mindre virksomhed, en forening eller et studieprojekt, er det oftest bedst at starte med QGIS. Du kan altid skifte senere, og dine data i åbne formater som GeoPackage kan bruges i begge programmer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er det bedste gratis GIS-program?

For de fleste er QGIS det bedste gratis GIS-program. Det er gratis til både privat og kommerciel brug, kører på alle større styresystemer og har et stort fællesskab med plugins og vejledninger.

Er QGIS et fuldgyldigt alternativ til ArcGIS?

Til kortlægning, dataredigering, vektoranalyse og printlayouts: ja. ArcGIS har fordele ved integration med Esris onlineplatform, visse specialværktøjer og professionel support. Men mange organisationer bruger i dag QGIS som primært værktøj.

Kan jeg bruge GIS uden at installere noget?

Ja. Til enkle opgaver kan du bruge webværktøjer som geojson.io, uMap eller vores egne kortværktøjer til areal, buffer og koordinater. De offentlige kortvisere som Danmarks Arealinformation og Plandata.dk kører også direkte i browseren.

Hvor finder jeg gratis danske kortdata?

Dataforsyningen er hovedkilden til danske grunddata som baggrundskort, ortofotos, matrikel og højdemodel. Natur- og miljødata finder du via Miljøportalen, og planer via Plandata.dk. Data fra Dataforsyningen leveres typisk i UTM32/ETRS89, så det er en god idé at kende til danske koordinatsystemer, før du går i gang.

Er gratis GIS-programmer sikre at bruge?

Ja, så længe du henter dem fra den officielle hjemmeside. Open source-programmer som QGIS og GRASS har åben kildekode, som alle kan gennemgå, og de bruges af både myndigheder, universiteter og virksomheder verden over.