Hvad er GIS?

GIS står for geografisk informationssystem. Et GIS er software, der kan gemme, analysere og vise data, som er knyttet til et sted på jorden – for eksempel adresser, skel, veje eller vandløb. Kort sagt kobler GIS "hvad" med "hvor", så du kan se mønstre og sammenhænge på et kort, som er svære at få øje på i et regneark.

I denne artikel får du en jordnær forklaring på, hvad GIS betyder, hvordan et GIS-kort er bygget op, hvilke danske geodata du kan bruge gratis, og hvad GIS bruges til i praksis – fra kommunernes planlægning til den lokale idrætsforening.

Hvad betyder GIS?

Forkortelsen GIS kommer fra engelsk Geographic Information System, på dansk geografisk informationssystem. Betydningen ligger i de tre ord:

• Geografisk: Data har en placering – et punkt, en linje eller en flade med koordinater.
• Information: Til hver placering hører oplysninger, fx en adresse, et matrikelnummer, et areal eller en ejer.
• System: Værktøjer til at samle, bearbejde, analysere og præsentere disse data.

Et almindeligt digitalt kort viser dig, hvor tingene er. Et GIS lader dig også stille spørgsmål til kortet: Hvilke boliger ligger inden for 300 meter af en skole? Hvor stort er arealet af en mark? Hvilke veje krydser et vandløb? Det er analysen, der adskiller GIS fra et almindeligt kort.

Ordet bruges i øvrigt både om selve softwaren (et GIS-program), om fagområdet og om de kort og analyser, man laver. Når nogen siger "det har vi i GIS", mener de typisk, at data ligger i et system, hvor de kan vises og bearbejdes geografisk.

Hvad er et GIS-kort?

Et GIS-kort er et kort, der er bygget op af lag, som ligger oven på hinanden. Hvert lag indeholder én type data, og du kan tænde og slukke for lagene, ændre deres udseende og kombinere dem. Et typisk GIS-kort kunne bestå af:

1. Et baggrundskort eller luftfoto i bunden
2. Matrikelskel, så du kan se ejendomsgrænser
3. Bygninger og veje
4. Dine egne data øverst, fx placeringen af shelters, målere eller medlemmer

Fordi hvert lag har både geometri og egenskaber (en attributtabel), kan du fx farve bygninger efter opførelsesår eller vise marker efter afgrødetype. Det er det, der gør et GIS-kort til mere end et billede.

Vektordata og rasterdata

Geodata findes i to grundformer:

Type	Hvad er det?	Eksempler
Vektor	Punkter, linjer og polygoner defineret ved koordinater	Adressepunkter, veje, matrikelskel, bygningsomrids
Raster	Et gitter af celler (pixels), hvor hver celle har en værdi	Luftfotos, højdemodeller, temperatur- og nedbørskort

Vektordata er skarpe og velegnede til ting med klare grænser. Rasterdata er gode til fænomener, der varierer jævnt over et område, som terrænhøjde. De fleste GIS-kort blander begge typer.

Koordinatsystemer

For at lagene passer oven på hinanden, skal de bruge samme koordinatsystem – eller GIS-programmet skal kunne omregne mellem dem. I Danmark bruges officielt ETRS89 med UTM zone 32 (ofte kaldet UTM32), mens GPS og webkort typisk bruger WGS84 med længde- og breddegrader. Læs mere i vores artikel om koordinatsystemer som WGS84, UTM og ETRS89, eller omregn et punkt direkte med koordinatkonverteren.

GIS og geodata i Danmark

GIS er kun så godt som de data, man fodrer det med. Heldigvis er Danmark et af de lande, hvor mange offentlige geodata er frit tilgængelige. En stor del af grunddataene udstilles via Dataforsyningen (tidligere Kortforsyningen), som i dag drives af Klimadatastyrelsen. Her kan du efter en gratis oprettelse hente data og bruge kortservices direkte i dit GIS-program.

Nogle af de vigtigste danske geodata er:

• Danmarks Adresseregister (DAR): Det autoritative register over alle officielle adresser med tilhørende koordinater. Bruges af alt fra navigationsapps til kommunale sagssystemer.
• Matrikelkortet: Viser landets matrikler, dvs. de registrerede ejendomsskel og matrikelnumre. Uundværligt, når man arbejder med ejendomme, arealer og planlægning.
• Danmarks Højdemodel (DHM): En detaljeret højdemodel baseret på laserscanning fra fly. Den bruges til at vurdere oversvømmelsesrisiko, afstrømning, terrænforhold og byggeri.
• GeoDanmark-data: Fælles kortdata for bygninger, veje, søer, vandløb og meget mere, som stat og kommuner vedligeholder i fællesskab.
• Ortofotos: Luftfotos rettet op, så de passer præcist til kortet. De er ofte det første lag, man lægger i bunden.

Hvad er fikspunkter?

Fikspunkter er fysiske punkter i landskabet – typisk bolte eller mærker i bygninger, sten eller beton – hvis position og/eller højde er målt meget præcist. Landinspektører og landmålere bruger dem som faste referencer, når de måler op, så nye målinger hænger sammen med det nationale referencenet. Klimadatastyrelsen vedligeholder registeret over de danske fikspunkter, og du kan finde dem på kort via Dataforsyningen. For de fleste almindelige GIS-brugere er fikspunkter mest noget, man møder i baggrunden, men de er grunden til, at danske kortdata passer så præcist sammen.

Anvendelse af GIS

GIS bruges næsten overalt, hvor beslutninger afhænger af placering. Her er nogle af de mest udbredte anvendelser i Danmark:

Kommuner og offentlig planlægning

Kommunerne bruger GIS til lokalplaner, klimatilpasning, naturforvaltning, vejvedligehold og skoledistrikter. Mange kommuner har et offentligt webkort, hvor borgere kan se planer, fredninger og forsyningsledninger.

Forsyning og infrastruktur

Vand-, varme-, el- og fiberselskaber registrerer deres ledningsnet i GIS. Det gør det muligt at planlægge udbygning, finde fejl hurtigt og svare på forespørgsler, før nogen graver i jorden.

Landbrug og natur

Landmænd arbejder med markkort, hvor markblokke, afgrøder og gødningsplaner er knyttet til hver mark. Præcisionslandbrug bruger GPS og GIS til at tilpasse fx gødning og sprøjtning til forholdene i forskellige dele af marken.

Beredskab

Alarmcentraler og beredskaber bruger GIS til at finde den præcise adresse, vælge den hurtigste rute og få overblik over fx brandhaner, adgangsveje og risikoområder under oversvømmelser.

Foreninger og lokalsamfund

Også små organisationer kan få stor gavn af GIS. En spejdergruppe kan kortlægge sit område, et lokalråd kan vise en ny stiforbindelse i en fondsansøgning, og en grundejerforening kan få overblik over fællesarealer. Vi har samlet konkrete eksempler i artiklen om GIS til foreninger og kommuner.

I hverdagen

Du bruger GIS oftere, end du tror. Navigationsapps, boligsider med kortsøgning, vejrradar og apps til løbe- og cykelruter bygger alle på geografiske informationssystemer bag facaden.

GIS-programmer og GIS-løsninger

Der findes mange GIS-løsninger, fra fuldt udstyrede desktopprogrammer til enkle værktøjer i browseren. Valget afhænger af, hvad du skal lave.

• QGIS: Gratis og open source. Kan det meste af, hvad professionelle har brug for, og har god understøttelse af danske data og koordinatsystemer. Et oplagt sted at starte – se vores guide til at lave dit første kort i QGIS.
• ArcGIS: Kommerciel løsning fra Esri, udbredt i det offentlige og i større virksomheder. Stærk, men kræver licens.
• Webbaserede kortløsninger: Mange kommuner og forsyninger bruger webkort, hvor data kan vises og deles uden at installere noget.
• Online GIS-værktøjer: Til enkeltopgaver behøver du ikke et helt GIS-program. Du kan fx tegne et område og få arealet med vores gratis arealberegner eller vise en afstandszone omkring et punkt med bufferzone-værktøjet.

Vil du sammenligne mulighederne nærmere, har vi gennemgået de bedste gratis GIS-programmer og værktøjer. Du kan også se alle giskort.dk's gratis GIS-værktøjer samlet ét sted.

Sådan kommer du i gang med GIS

1. Start med et konkret spørgsmål. "Hvor stor er vores grund?" eller "Hvilke medlemmer bor inden for 5 km af klubhuset?" er bedre udgangspunkter end "jeg vil lære GIS".
2. Brug et online værktøj til de små opgaver. Areal, afstand og koordinater kan klares i browseren på få minutter.
3. Hent danske grunddata. Opret en gratis bruger på Dataforsyningen og prøv baggrundskort og matrikelkort.
4. Gå videre med QGIS. Når du vil kombinere flere lag, lave analyser eller printe pæne kort, er QGIS det naturlige næste skridt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er GIS – kort fortalt?

GIS er et geografisk informationssystem: software, der kobler data til steder på et kort, så du kan se, analysere og præsentere dem geografisk.

Hvad er forskellen på GIS og et almindeligt kort?

Et almindeligt kort er et billede af virkeligheden. Et GIS-kort består af data i lag, som du kan søge i, måle på, kombinere og analysere – fx beregne arealer eller finde alt inden for en bestemt afstand.

Hvad er geodata?

Geodata er data med en geografisk placering, fx koordinater, adresser eller polygoner. Det er råmaterialet, som et GIS arbejder med. I Danmark kan mange offentlige geodata hentes gratis via Dataforsyningen.

Er GIS gratis?

Det kan det sagtens være. QGIS er gratis, mange danske grunddata er frit tilgængelige, og enkle opgaver kan klares med gratis online værktøjer. Kommercielle løsninger som ArcGIS kræver derimod licens.

Skal man kunne programmere for at bruge GIS?

Nej. Langt det meste kan gøres med mus og menuer. Programmering (fx Python) bliver først relevant, når man vil automatisere gentagne opgaver eller arbejde med meget store datamængder.

Hvem bruger GIS i Danmark?

Blandt andet kommuner, regioner, statslige styrelser, forsyningsselskaber, landinspektører, rådgivende ingeniører, landbruget, beredskabet og et voksende antal foreninger og private.